Vinteren er virkelig her, og “varme” er det næste vigtige punkt. Alle sygdomme er først kolde, og det er let at blive angrebet af forkølelse om vinteren og forårsage sygdomme. Vær opmærksom på kulde og varme. Jeg er for alvor blevet om til vintertøj. I dag er jeg her for at tale med dig om “vinterens kolde”.
At dyppe fødderne er en mere effektiv metode. Vask et stykke ingefær, skiv det, læg det i en spand, og blød det i varmt vand, indtil vandet når anklen. Efter iblødsætning i cirka 20 minutter vil du føle dig varm over hele din krop, hvilket betyder, at din krop begynder at varme op, når blodcirkulationen er glat. Hvis du masserer dine fødder på dine såler på samme tid, bliver effekten bedre.
Når dine fødder bliver røde, kan du løfte dem op og tørre dem tørre. Husk at bære sokkerne, når de er tørre. Pak dine sokker, så dine fødder bliver varmere.
2. Træ mere
Vejret er klart, hurtig gåtur er den bedste måde at vælge. Jogging, hurtig gåtur, springtov, dansedisko, spille Tai Chi osv. Vil gøre det muligt for forskellige dele af kropssystemet at udvikle aktiviteter og fremme virksomhedens blodcirkulation.
Gå ikke ud til motion, når det er koldt.
For det tredje skal du sige farvel til kolde drikke og kold mad og spise sundt
Sig farvel til kolde drikkevarer. Ud over at spise varm ris og varm suppe på hverdage, skal du også vælge noget mad, der ikke kun supplerer ernæring, men også varmer din krop!
1. Spis rodfødevarer
Nogle af disse grøntsager indeholder mange mineraler, som kan give næringsstoffer, når de kommer ind i kroppen, så de spiller en god rolle i kulden. Såsom kartofler, gulerødder og andre rodfrugter.
2. Hold dig til kød
Kød indeholder mange næringsstoffer som protein og fedt. At spise dem kan fremskynde kroppens fornyelse, fremskynde blodcirkulationen i kroppen og hjælpe kroppen til bedre at producere varme og derved hjælpe kroppen med at holde sig ude af kulden. Såsom lam. Naturligvis er kødet fedtet. At spise for meget er ikke let at fordøje, men det vil medføre fysisk ubehag.
3. Spis mad med højt jernindhold
Kvinder med anæmi har en kropstemperatur 0,7 ° C lavere end kvinder med normalt hæmoglobin og producerer 13% færre kalorier. Når de øges og jernindtages, kan deres evne til at teste koldtolerance forbedres betydeligt. Derfor kan kvinder, der er bange for koldt arbejde, øge næringsindtaget af fødevarer med højt jernindhold, såsom dyrebeskyttelseslever, magert kød, spinat og æggeblommer.
Man kan kalde subspace et psykologisk fænomen. En tilstand, som rigtig mange SM udøvere drømmer om at opleve/opnå 性生活唔協調. Men helt præcist hvad er subspace egentlig?
SM leg med smerte eller intens psykisk dominans kan skabe en trancelignende tilstand hos den underdanige, som føles som en slags ”rus”. Det er denne tilstand, der beskrives som en følelse af at være i en bobbel, at svæve, at være i total harmoni eller som en intens glædesfølelse. En varm følelse i maven og i sindet. Den kan vare i kort tid, ca. et par minutter, men for nogle, varer den længere tid. Hvor langt tid man er i denne tilstand er individuelt. Din krop og dagens er med til at afgøre om du kan nå subspace. Den psykologiske tilstand er ikke kønsbetinget; du kan derfor opleve denne som både kvinde og mand. Psykologien, og dermed også neurologien, er stadig mirakuløs. Vi forstår endnu ikke til fulde hvordan hjernen fungerer. Det grundlæggende har vi dog styr på, men der er derfor en del som vi kun kan gisne om endnu.
Forskellige niveauer af subspace:
Subspace er at opleve en følelsesmæssig og sansemæssig ”rus” og vil kunne opleves forskelligt. Men der er forskellige træk som er rimelig gennemgående hos alle. En tilstand af fredfyldthed, eufori, total fokus/tab af fokus.
Der er nogle som er af den opfattelse, at man ikke er en ”rigtig” Top, hvis man ikke kan føre sin bund i subspace. Ligesom at man ikke er en rigtig bund, hvis man ikke kan komme dertil. Det er IKKE korrekt. Hvordan vi reagerer på endorfiner og adrenalin-forhøjning er helt unikt for hver enkelt af os.
Endorfin space.
Giver en naturlig rus, som vi får af smertepåvirkning. De hjælper dig med at kapere smerten og en kraftig udløsning af dem, kan være en intens oplevelse. Nogle virker berusede – får gummiben – griner – taler usammenhængende.
Eufori space.
Eufori er glæden ved underkastelsen – som udløses af et bevidst valg om at stå til rådighed 收陰機價錢. Her er SM play ikke nødvendig. Den kan udløses udelukkende i overførsel af magt (power Exchange dynamics).
Sexuel space.
Ofte forbundet med sex og liderlighed – du når et stadie, hvor du vil gøre alt for at de gode følelser og stimuli fortsætter.
Head space.
Ofte forbundet med ikke-SM-relateret leg. Meget tillidsfuldt, underkastet og fredfyldt space, hvor bunden ofte kun har ét fokus – sin Top.
Kan give stor glæde i fx at servicere sin Top.
Nirvana space.
Tab af én selv i øjeblikket. Viser sig ofte i en forhøjet tilstand af opmærksomhed – eller i total mangel på respons på verden omkring sig.
Man kan være ukoordineret, forvirret, ustabil efter en intens subspace. Nogle græder, andre griner. Ud af kroppen oplevelse – registrerer alt, men det tager lang tid om at trænge ind. Mister tidsfornemmelsen, også inden – har måske en følelse af, at Toppen kun har pisket i ti minutter, men der er gået over en time.
Sub-space opstår ved den ultimative underkastelse eller ved smertepåvirkning. Det er ikke alle, der oplever at opnå subspace. Når din underkastedes krop udsættes for smerte eller meget intens dominans, frigiver kroppen forskellige neurokemiske stoffer. Et af dem er endorfiner. Endorfiner er kroppens egen morfin; det er smertestillende og den kan også skabe en rus. Når en vis mængde af endorfiner når hjernen, opleves sub space. Det tager kroppen ca. 10 minutter, at klargøre en endorfin udskillelse til blodbanen. Der skal som hovedregel mere end én udskillelse af endorfiner til 性生活唔協調, for at din underkastede oplever subspace – så du/I skal arbejde lidt for det.
Nogle submissive fortæller, at når de er i subspace kan de fornemme at deres Herre går omkring dem, de kan fornemme hans tilstedeværelse. De oplever at de nærmest lukker ned, vejrtrækningen sænkes, pulsen falder, mentalt forsvinder ALT fra deres tanker, kroppen bliver fuldstændig afslappet og benene bliver nærmest til gele. En følelse af at være tilstede og så alligevel ikke rigtig.
Når en submissiv opnår subspace under smertepåvirkning imens, vedkommende står ved et kors, kan det se ret voldsomt ud når benene, nærmest knækker sammen under dem.
I sub kan vedkommende ofte ikke bruge deres stopord, og heldigvis kræver det også stor tillid fra m’erens side, at gå i denne trancetilstand; vedkommende skal stole 100% på sin S’er, som skal være i besiddelse af en god portion empati og situationsfornemmelse.
Hvordan kan Subspace opnås
Subspace kan opnås på mange forskellige måder. Nogle af dem er ved smertepåvirkning, Dominans og/eller ved Bondage.
Subspace i forbindelse med smertepåvirkning.
Brug en let flogger til at varme din underkastede op med først.
Øg gradvist intensiteten og styrken af slagene. Vi vil anbefale at du koncentrere dig om et område. Et godt område at have fokus på er bagdelen. Det er et godt kødfyldt område hvor der er god mulighed for at øge i slagstyrke og tyngde af pisken undervejs.
Du kan stimulere sanserne og fratage dem undervejs. Sørg for at kroppen er under pres – men hav hele tiden fingeren på pulsen i forhold til hvilken mentale tilstand, din underkastede er i.
Subspace i forbindelse med Dominans
Der gælder faktisk nogle af de samme hovedregler som ovenfor, når du vil have din underkastede i subspace med psykisk dominans. Du øger gradvist intensiteten af dominansen. Det kan være noget sværere at få din underkastede i sub-space kun ved hjælp af psykisk dominans, her kræves der virkelig en indsats.
Arbejd med de områder, som din partner føler er ”hårde/svære”, det kan være ydmygelse, servicering, nedgradering mm.
Psyken skal virkelig arbejde. Husk at observere kropssproget undervejs. Brug gerne sanserne og andre stimuli til at presse og stresse kroppen.
Subspace i forbindelse med Bondage
Når den underkastede (bunny) i forbindelse med bondage bliver bundet, og dermed stille og rolig afgiver kontrollen til den der binder (Rigger) søger bunnyen ofte ind i en meditations lignende tilstand. Som for mange minder om en lyd tæt boble. I denne forbindelse frigiver kroppen nogle lykke stoffer, hvilket giver bunnyen en dejlig fornemmelse i kroppen.
Husk Aftercare!
Har du oplevet, at din partner har været i subspace, vil du måske også have opdaget at du vil få en meget følsom mand eller kvinde bagefter. Man kan være omtumlet, træt og man har ofte ikke overskuddet til at være social bagefter. Der vil i de efterfølgende døgn være mere behov for at du, som dominant, følger op på din underkastede. Hvordan var oplevelsen, hvordan føles det lige nu, hvad var fedt og hvad var mindre fedt. Få den underdanige til at sætte ord på hele oplevelsen.
Udføres denne opfølgning ikke vil du måske hurtigt opleve, at den underkastede får et såkaldt ”sub-drop”. Oplevelsen kan vendes fra positiv til negativ. Er man en del af SMmiljøet vil man måske også opleve, at der ved netop sub-drop kan forekomme en advaren til andre, omkring dårlig opfølgning. Nogle oplever kun sub-drop og vil på den måde, ikke ønske at opnå subspace igen. Det kan kræve tillid og omsorg efter et sub-drop, hvis man ønsker at forsøge på at skabe en subspace oplevelse for sin partner igen. Vær imødekommende, spørg ind og skab en dialog. Find ud af, hvor problematikken måske kan ligge henne, og hvordan det vil være bedst at fortsætte. Det er meget få gange jeg har hørt om eller oplevet, at sub-drop er indtruffet efter en god opfølgning.
Hvis subdrop så alligevel indtræffer så prøv som Dominant at stil de samme spørgsmål til den underdanige, som i Jeres aftercare. Dette vil få hjernen til at komme i tanke om den fede følelse der var i kroppen under subspace og måske frigive en smule endorfin igen.
Vi ved meget men ikke alt. Hvis du synes vi mangler noget eller har fået skrevet så det kan opfattes forkert. Så vil vi MEGET gerne høre fra dig. BDSM er et sammenspil imellem to eller flere parter og vil derfor ikke ens for alle. Find din/Jeres stil. Vær tro imod Jer selv og gør ikke noget som du/I føler er forkert.
Har du haft en oplevelse med subspace, som du gerne vil dele – eller nogle tips og tricks, ja så er du velkommen til anonymt at bruge kommentarsporet.
Rapporten Motorcykel kläder Sales marknaden ger en detaljerad analys av den globala marknadens storlek, regional och nationell nivå marknadens storlek, segmente marknadstillväxt, marknadsandel, konkurrensläge, försäljning analys, effekter av inhemska och globala aktörer på marknaden, värdekedjan optimering, handelsregler, senaste utveckling, möjligheter analys chopper motorcycle for sale, strategisk marknadstillväxt analys, produktlanseringar, område marknadsplats expanderar och teknologiska innovationer.
En omfattande uppskattning på Motorcykel kläder Sales marknaden har skett genom ett optimistiskt scenario samt ett konservativt scenario, med hänsyn tagen till försäljningen av Motorcykel kläder Sales under prognosperioden. Prisläge jämförelse per region med den globala genomsnittliga priset anses också i studien.
segmente Motorcykel kläder Sales marknaden delas efter typ och med tillämpning. För perioden 2015-2025, tillväxten bland segmenten ger noggranna beräkningar och prognoser för försäljning efter typ och med tillämpning i fråga om volym och värde. Denna analys kan hjälpa dig att utöka din verksamhet genom att rikta kvalificerade nischmarknader.
efter typ Jacka
Handske
Byxor
Beskyddare
Skor
Hjälmar
underställ
Med Application Road Motorcycle Apparel
Off-road motorcykel kläder
De stora aktörerna omfattas av Motorcykel kläder Sales är: Kushitani
RS Taichi
Alpinestars
KOMINE
GOLDWIN Motorcycle
DAYTONA
YELLOW CORN
Dainese
Spidi
Held
Rukka
REVIT
Furygan
IXS (Hostettler)
Polaris
Kido Sport
HJC
Shoei
YOHE Helmets
Jiangmen Pengcheng Helmets
Vista Outdoor
Yema Helmet
Duhan
Scoyco
Moto-boy
Nerve
Arai
Schuberth
Rapporten ger en fördjupad bedömning av tillväxten och andra aspekter av Motorcykel kläder Sales marknaden i viktiga länder (regioner), inklusive: Nordamerika (USA, Kanada och Mexiko) Europa (Tyskland, Frankrike, Storbritannien, Ryssland och Italien) Asia-Pacific (Kina, Japan, Korea, Indien och Sydostasien) Sydamerika (Brasilien, Argentina, etc.) Mellanöstern och Afrika (Saudiarabien, Egypten, Nigeria och Sydafrika)
Konkurrenskraftiga landskap och Motorcykel kläder Sales Marknadsandel Analysis Motorcykel kläder Sales konkurrenskraftiga landskap ger information av leverantörer, inklusive företagsöversikt, företags totala intäkter (Finans), marknadspotential, global närvaro, Motorcykel kläder Sales försäljning och intäkter, marknadsandel, pris, produktionsanläggningar och anläggningar, SWOT-analys, produktlansering. För perioden 2015-2019, ger denna studie Motorcykel kläder Sales försäljning, intäkter och marknadsandel för varje spelare behandlas i denna rapport.
Relevanta Takeaways från rapporten: marknadsföring och PR-strategier som antagits av framstående aktörer på marknaden Historiskt, nuvarande och planerade värdering av Motorcykel kläder Sales marknaden Översikt av regelverket som styr de olika aspekterna av Motorcykel kläder Sales marknaden Nya framsteg i Motorcykel kläder Sales marknaden landskapet Fördjupad analys av de olika segment av Motorcykel kläder Sales marknaden
Bland andra aktörer inhemska och globala, är tillgänglig för global, Nordamerika, Europa, Asien-Stillahavsområdet, Mellanöstern och Afrika och Sydamerika separat Motorcykel kläder Sales marknadsandel data. Forskare förstår konkurrensfördelar och ger konkurrensanalys för varje tävlande för sig.
Da man i 1799 lavede en stor reform af den offentlige fattighjælp i København, var forventningen, at borgerne ville fortsætte deres store velgørenhed. Men det gjorde de ikke, og det blev nødvendigt at udskrive en fattigskat無限極, siger forfatter til aktuel bog om emnet
Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) havde for vane at give almisser til bestemte fattige mennesker, som han mødte på sine gåture i de københavnske gader. Desuden gav han hver lørdag en rigsdaler til en spillemand, som kom forbi Rosenborggade, hvor han boede i slutningen af sit liv. Og i en periode lod han en psykisk syg snedkersvend og hans kone og to børn bo i sin lejlighed.
Den måde at udvise socialt ansvar på var forholdsvis almindelig i 1800-tallets København. Mange anså det for en kristen pligt at udføre barmhjertighedsgerninger og opfattede det som naturligt無限極, at kristne i en god økonomisk situation hjalp de ringere stillede – med penge og praktisk hjælp.
Alle var imidlertid ikke enige i, at det var den måde, der skulle laves social og økonomisk omfordeling på. En del mente, at det var direkte samfundsnedbrydende無限極, når københavnere som Søren Kierkegaard gav almisser uden om det organiserede fattigvæsen – ikke mindst, hvis velgørerne gjorde det uden at sikre sig, at dem, de gav penge til, besad dyder som arbejdsvilje, og ædruelighed.
Forærede de almisser til drukkenbolte og prostituerede, som ikke viste vilje til at leve et retskaffent, arbejdsomt liv, mente mange, at den uorganiserede velgørenhed kunne være en sovepude for modtagerne. Det forklarer Inger Lyngdrup Nørgård, der er forfatter til bogen ”Beskyt de værdige fattige!”.
”Diskussionerne i 1800-tallet kan minde om i dag, hvor vi jævnligt debatterer, hvordan man bedst motiverer folk til at arbejde og tage ansvar for deres liv, og hvordan frivilligt arbejde kan bidrage til eller supplere indsatsen i det offentlige. Det er interessant, at mange af nutidens diskussioner om især frivillighed har paralleller i 1700- og 1800-tallets debatter,” siger Inger Lyngdrup Nørgård, som i 2015 blev ph.d. i historie på en afhandling om opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed, filantropi og fattigvæsen i København 1770-1874.
Under arbejdet med afhandlingen fandt Inger Lyngdrup Nørgård en række litterære debatindlæg fra 1810’ernes København, der afspejlede nogle bemærkelsesværdige holdninger.
”Der var folk, som mente, at hjælp til fattige burde have karakter af en barmhjertighedsgerning, som blev ydet frivilligt og gratis. På den måde kunne man sikre, at den fattige ikke blev ydmyget, mente man. Andre mente, at det var nødvendigt med et professionaliseret system, hvor alle bidrog via til en fælles kasse, og hvor hjælpen til de fattige blev standardiseret. Men man så stadig gerne, at folk betalte frivilligt og også påtog sig et frivilligt arbejde for de fattige,” siger Inger Lyngdrup Nørgård, der er ansat som digitalarkivar på Randers Stadsarkiv, Museum Østjylland.
Baggrunden for debatten i begyndelsen af 1800-tallet var en stor reform af fattigvæsenet i København, som blev vedtaget i 1799. I Oplysningstiden blev fattighjælpen i Danmark opdelt i tre uafhængige systemer, et system for København, et for de større byer og købstæder og et for landdistrikterne.
I København, hvor der var stigende problemer med tiggere på gader og stræder, havde patriotiske embedsmænd og højtstående borgere fra 1770’erne diskuteret og indført reformer af fattighjælpen. I 1799 baserede det daværende system sig på såkaldte plejekommissioner, som stod for fattighjælpen i det lokale sogn og havde præsten som formand. Kommissionen baserede sit arbejde på frivillige bidrag samt afgifter på for eksempel bestemte varetyper.
Desuden blev der lavet indsamlinger i kirken med bestemte formål som oprettelse af arbejdshuse. Arbejdsløse, syge, gamle og hjemløse kunne anmode kommissionen om hjælp, og kommissionen vurderede så, om den enkelte var værdig til at modtage hjælp. Var man uden arbejdsevne, eksempelvis på grund af sygdom, kunne man modtage hjælp. Vurderede plejekommissionen derimod, at man var arbejdsduelig, men drikfældig eller uvillig til at arbejde, blev man afvist.
”Der var stor vilje til at give til velgørenhed til ’sine egne’, altså andre kristne, som man anså for værdige. Det var et krav for at modtage hjælp, at man kunne fremvise en attest på, at man gik til alters og modtog nadver. Desuden var det en udbredt holdning, at de, som i udgangspunktet havde haft gode kår, skulle have mere hjælp end dem, der altid havde levet i fattigdom. Det var et standssamfund med en udbredt kristen almissekultur, hvor mange gjorde gav penge og naturalier til plejekommissionerne eller selv personligt hjalp naboer og andre mennesker i nød,” forklarer Inger Lyngdrup Nørgård.
Men på grund af det store antal fattige i gaderne og oplysningstidens lyst til reformer udtænkte en gruppe embedsfolk og borgere en vision for fattighjælpen. Man ville forebygge social armod ved at opdrage både børn og voksne til at være gode borgere, der bidrog til samfundet. Børn og unge skulle uddannes og lære et håndværk, voksne skulle hjælpes til at udvikle de rette dyder, mens syge, invalider og gamle skulle understøttes. De, der ikke ville arbejde og manglede de rette dyder, skulle hjælpes på vej med forskellige former for tvang.
”Det var en storstilet socialpolitisk plan, som virkelig brød med den kristne almissekultur. Nu skulle alle, der havde behov, hjælpes, og hjælpen skulle standardiseres. Man kan sige, at vi her ser de første trædesten til nutidens velfærdsstat,” forklarer Inger Lyngdrup Nørgård.
Fattigplanen, som blev lanceret i 1799, betød, at de hidtidige plejekommissioner blev nedlagt. I stedet blev byen inddelt i distrikter, hvor et antal ulønnede fattigforstandere skulle tage sig af hvert deres område. Områderne skulle være så små, at fattigforstanderne kunne have en personlig relation til de fattige, og forstanderne skulle gerne melde sig frivilligt. Ellers havde fattigbestyrelsen mulighed for at udpege borgere til hvervet.
Selve finansieringen var der ikke planer om at ændre på. Det var stadig tanken, at københavnerne i høj grad skulle bidrage frivilligt ved for eksempel at skrive sig på såkaldte subskriptionslister, hvor det blev noteret, hvor stort beløb den enkelte ville bidrage med de kommende tre måneder.
”Tanken var at samle velgørenheden. Embedsmændene forestillede sig, at de frivillige bidrag ville strømme ind. Men der tog de fejl,” siger Inger Lyngdrup Nørgård.
Dels var planen med sine 215 paragraffer og sin vision om at omfatte alle borgere så omfattende, at der under alle omstændigheder manglede finansiering, vurderer historikeren. Dels betød Danmarks involvering i Napoleonskrigene på den tabende side og englændernes bombardement af København i 1807 med 7000 hjemløse til følge, at behovet for hjælp blev langt større end forventet. Og endelig viste det sig, at københavnernes vilje til at yde velgørenhed ikke stemte overens med den nye standardiserede form for fattighjælp.
”Det viste sig at være svært at finde folk, der ville være fattigforstandere. I 1810 blev problemet så stort, at man indførte bødestraf for at undslå sig hvervet som fattigforstander, og udførte man det ikke godt nok, kunne man få frataget sit næringsbrev og dermed sit eksistensgrundlag,” siger Inger Lyngdrup Nørgård.
I 1814 måtte man indse, at velgørende gaver og frivilligt arbejde ikke rakte, og man indførte en decideret fattigskat, som skulle dække underskuddet.
”Hermed blev der tale om et tvungent forsørgelsesfællesskab, som brød med det frivillige forsørgelsesfællesskab i den kristne almissekultur. Og det betød faktisk, at opbakningen til fattigvæsnet blev endnu mindre,” siger hun.
Hun vurderer, at borgernes modstand mod den nye skattefinansierede fattighjælp blandt andet handlede om, at alle, også de såkaldt ’uværdige’, nu blev hjulpet.
”Der har vi en parallel til nutidens debat om ’dovne-Robert’,” siger hun.
Men vigtigere endnu var det, at den enkelte velgører ikke længere selv kunne bestemme over hjælpens form og have en direkte relation til egne lokale fattige, mener Inger Lyngdrup Nørgård.
”Velgørenhedens kulturelle symbolik – at man er i en personlig relation til den, man hjælper, og at der er en kontrakt mellem giver og modtager – blev undermineret, og så forsvandt en stor del af viljen til at yde en frivillig indsats,” siger hun.
”Den mekanisme vil formodentlig være den samme i dag, og det er nok værd at tænke med, når kommunerne laver frivillighedspolitikker. Spørgsmålet er, om borgerne vil bidrage i særlig stort omfang, hvis de ikke selv er medskabende og medbestemmende. Mange vil nok hellere være med til at male den lokale skole, hvor deres egne børn går, eller lave lektiehjælp, hvor de kan se effekten, end de vil lave en indsats der, hvor kommunen har defineret, at der er brug for den.”
Hun tilføjer, at selvom de frivillige bidrag til det offentlige fattigvæsen tyndede gevaldigt ud i de første årtier af 1800-tallet, forsvandt velgørenheden ikke. Nogle borgere etablerede private velgørende foreninger, hvor de selv definerede, hvem de ville hjælpe, og andre – som Søren Kierkegaard – fortsatte med at give almisser uden at undersøge, om den, de hjalp, var værdig til at modtage hjælp.
”På den måde har velgørenheden og det frivillige arbejde sine egne logikker, som vi nok også i dag vil have gavn af at tage højde for,” siger Inger Lyngdrup Nørgård.